Google Ads bureau for håndværkere

Få opgaver ind, mens resten bygges op

SEO tager tid. Med Google Ads kan du være synlig med det samme, når potentielle kunder søger efter en håndværker som dig i dit område.

Vi hjælper håndværkere med Google Ads og fokuserer på én ting: at få det rigtige arbejde ind gennem betalt søgning. Ikke en stor marketingpakke med alt muligt andet.

Analyseoversigt på en skærm

Bliv synlig, når kunden leder efter dig

Når en husejer søger efter f.eks. "tømrer akut København", er behovet allerede der. Personen leder ikke efter inspiration – han leder efter en tømrer, der kan hjælpe.

Det er den slags søgninger, vi fokuserer på.

Vi målretter annoncerne mod relevante søgninger i dit område, så dit budget bliver brugt på mennesker, der rent faktisk kan blive til kunder.

Og modsat SEO behøver du ikke vente måneder på at få synlighed. Når kampagnerne er sat rigtigt op, kan annoncerne begynde at skabe trafik med det samme.

Dit annoncebudget bestemmer ikke vores honorar

Mange bureauer tager en procentdel af dit annonceforbrug. Det betyder, at bureauets honorar automatisk stiger, når du bruger mere på annoncer.

Vi gør det anderledes.

Du betaler et fast honorar for arbejdet med din Google Ads-konto. Om du bruger 10.000 eller 20.000 kroner på annoncer, ændrer ikke vores pris.

For os handler det derfor ikke om at få dig til at bruge mere. Det handler om at få mest muligt ud af det budget, du har.

Sådan arbejder vi med din Google Ads-konto

Opsætning Vi bygger kontoen op til din virksomhed og strukturerer kampagnerne efter de opgaver og områder, du gerne vil have flere af.

Søgeord Vi finder de søgninger, der giver mening for din forretning, og sorterer løbende de irrelevante fra. Det er vigtigt i en branche, hvor et klik sagtens kan komme fra en kunde, der leder efter noget helt andet end det, du laver.

Sporing Vi sætter tracking op, så vi kan se, hvilke henvendelser annoncerne skaber. Det gør det lettere at vurdere, hvad en kunde faktisk koster at få ind.

Remarketing Nogle besøgende ringer ikke første gang. Her kan remarketing være relevant, så din virksomhed kan dukke op igen, når de vender tilbage til beslutningen.

Løbende optimering En Google Ads-konto skal ikke bare sættes op og passe sig selv. Vi følger udviklingen, justerer søgeord, annoncer og budgetter og flytter pengene derhen, hvor de gør mest gavn.

Du får ikke bare en månedlig rapport med klik og visninger. Vi fokuserer på det, der betyder noget for dig: Hvad kom der ud af annonceringen, og hvad kostede det?

Google Ads står ikke alene

Betalt annoncering kan give dig synlighed nu. Samtidig kan andre kanaler bygge en stærkere og mindre afhængig forretning op over tid.

Vi fokuserer på SEO og Google Ads frem for at være et bureau, der laver lidt af det hele.

Vi arbejder ikke med Shopping, YouTube-annoncering eller Display som en del af vores standardydelser.

SEO

mere organisk trafik og mindre afhængighed af betalte klik

Læs mere →

GEO

synlighed, når potentielle kunder spørger AI, hvem de bør vælge

Læs mere →

Hjemmeside

en hjemmeside, der gør det nemt for de besøgende at tage kontakt

Læs mere →

Vi kender forskel på en god opgave og et dyrt klik

Murer. Tømrer. Elektriker. VVS.

En søgning efter "elektriker akut" er ikke nødvendigvis lige så interessant som en kunde, der leder efter en elektriker til en større renovering.

Det er den forskel, vi forsøger at finde i din konto.

Vi ser på, hvilke søgninger der passer til den type opgaver, du gerne vil have flere af, og bruger budgettet derefter.

Se, hvad andre håndværkere har fået ud af det

Det interessante ved Google Ads er ikke, hvor mange gange en annonce er blevet vist.

Det er, hvad der sker bagefter.

I vores cases viser vi derfor resultater som antal henvendelser, pris pr. henvendelse og den værdi, annonceringen har skabt for virksomheden.

Du taler med den, der arbejder i kontoen

Mads og Simon har begge mere end 10 års erfaring med digital marketing og arbejder selv med vores kunders Google Ads-konti.

Når du har et spørgsmål, taler du derfor direkte med en, der kender kontoen og kan forklare, hvad der sker.

Vi tager erfaring fra arbejdet med større virksomheder og bruger den på noget langt mere konkret: at hjælpe lokale håndværkere med at få flere af de rigtige opgaver.

Find ud af, om Google Ads giver mening for dig

Google Ads er ikke nødvendigvis den rigtige løsning for alle.

Derfor ser vi på blandt andet søgevolumen, klikpriser, konkurrence og dit lokale marked. På den baggrund kan vi give dig et realistisk billede af, hvad der kan være at hente.

Hvis vi ikke mener, økonomien hænger sammen, siger vi det.

Book en

Se din pris, før du taler med os

Du behøver ikke booke et møde for at finde ud af, hvad det koster.

Med prisberegneren kan du se din månedlige pris på et par minutter.

Skal vi hjælpe dig med Google Ads?

Google Ads kan være en effektiv måde at få nye henvendelser på, mens du bygger den organiske synlighed op. Men det kræver, at kampagnerne bliver fulgt og justeret løbende.

Vi arbejder med Google Ads hver dag og er en del af Google Partner-programmet.

Ring eller skriv til os, hvis du vil høre, om Google Ads giver mening for din virksomhed.