Markedsføring for anlægsgartnere

Få haveprojekterne ind, hvor kunden også har budgettet

En ny have er sjældent noget, kunden skal have. Det er noget, de har gået og tænkt over.

Måske har de drømt om en ny terrasse i flere år. Måske er haven blevet for kedelig, eller de vil endelig gøre noget ved den skråning, de har irriteret sig over siden de flyttede ind.

Det betyder også, at kunden ofte starter med en idé – ikke et klart budget.

Anlægsgartner med trillebør i en have under anlæg

Det er ikke flere henvendelser, du mangler

Et haveprojekt kan koste 40.000 kr. eller 400.000 kr.

Mange kunder ved ikke selv, hvad deres idé ender med at koste, når de tager kontakt. Og så kan du hurtigt bruge mange timer på havebesøg og tilbud til kunder, der aldrig havde budgettet til projektet.

Problemet er derfor ikke nødvendigvis at få flere henvendelser.

Det handler om at få flere af de rigtige.

Få kunderne til at forstå projektet – og prisen

Når folk overvejer at bruge mange penge på haven, har de brug for inspiration og noget konkret at gå ud fra.

Hjemmeside

vis tidligere projekter, prisniveauer og forskellige løsninger, så kunden får en idé om både muligheder og budget

Læs mere →

SEO

bliv fundet på de konkrete ting, folk søger efter: belægning, støttemure, terrasser, hække, beplantning og haveplaner

Læs mere →

Google Ads

ram de kunder, der allerede leder efter hjælp i dit område, og skru op, når sæsonen begynder

Læs mere →

GEO

synlighed, når kunden bruger AI til at undersøge priser og muligheder for eksempelvis en ny terrasse eller have

Læs mere →

Giv kunden noget at forestille sig

Det kan være svært for en kunde at forestille sig, hvordan en ny terrasse eller en helt ny have kommer til at se ud.

Et godt billede af et færdigt projekt gør det langt nemmere.

Endnu bedre er før- og efterbilleder, skitser eller en haveplan, der viser, hvordan projektet er blevet tænkt fra start til slut.

Hvis du samtidig giver et realistisk prisniveau, hjælper du kunden med at vurdere, om projektet passer til budgettet.

Det skaber færre henvendelser fra nysgerrige – og flere fra kunder, der faktisk er klar til at gå videre.

Brug vinteren på de kunder, der bliver hele året

Anlæg er sæsonbetonet. Men det behøver din forretning ikke at være.

Boligforeninger, virksomheder og ejendomsadministratorer har brug for vedligeholdelse hele året: græsslåning, hækklipning, beskæring, snerydning og løbende pleje af udearealer.

Det er en helt anden type kunde end husejeren, der vil have en ny terrasse.

Til gengæld kan én god erhvervs- eller vedligeholdelsesaftale give dig arbejde gennem hele året og gøre de stille måneder lettere at komme igennem.

Se, hvad andre håndværkere har fået ud af det

Vi vil hellere vise konkrete resultater end love, hvad markedsføringen kommer til at give.

I vores cases kan du se, hvor henvendelserne kom fra, hvad de kostede, og hvad de udviklede sig til.

Du taler med dem, der laver arbejdet

Mads og Simon har begge mere end 10 års erfaring med digital marketing og arbejder selv med kunderne.

Du får en fast kontaktperson og taler direkte med dem, der arbejder med din markedsføring.

Og hvis vi ikke mener, at en bestemt indsats giver mening for din virksomhed, siger vi det. Også hvis det betyder, at vi ikke selv får opgaven.

Find ud af, hvad der er at hente i dit område

Vi ser på, hvad folk søger efter i dit område, hvilke ydelser der har størst efterspørgsel, og hvordan søgningerne ændrer sig hen over året.

Så får du et bedre grundlag for at beslutte, hvornår det giver mening at skrue op for markedsføringen – og hvad du skal bruge budgettet på.

Book en

Se din pris, før du taler med os

Du behøver ikke booke et møde for at finde ud af, hvad vores arbejde koster.

Med prisberegneren kan du se din månedlige pris på et par minutter.

Skal vi hjælpe med at fylde næste sæson?

Du behøver ikke flere havebesøg bare for at få flere tilbud ud af døren.

Du skal have de kunder, der har set dit arbejde, forstået prisniveauet og stadig har lyst til at få projektet lavet.

Det er dem, vi hjælper dig med at finde.