Spring til indholdet

Blogindlæg 5 min. læsning

301-viderestilling

301-viderestilling:
flyt siden uden at tabe

Skifter du adresse uden at sige det, starter du forfra. En 301 flytter placeringen med over.

6 mdr. Resultatgaranti
20+ år Samlet erfaring
Ingen sælgere Kun specialister
Kort fortalt · Teknisk SEO
  1. 301 er permanentOg den flytter værdien med.
  2. 302 er midlertidigDen flytter ikke noget.
  3. Én gang, ikke i kædeHver ekstra led koster.
  4. Lav en liste førstFør du slukker den gamle side.

5 minutters læsning, uden fagsprog.

Virksomheder, vi har arbejdet for

  • De Grønne Elektrikere
  • SC Metal A/S
  • VillaVilla
  • MinKøbermægler
  • Prototal
  • CarMats Customs
  • Bodylab

301-viderestilling | Flyt en side uden at miste placeringen

Opdateret · 5 min.

01

Hvad en 301 gør

Kort sagtEn 301 fortæller browseren og Google, at en side er flyttet permanent. Både besøgende og placeringen følger med til den nye adresse.

Din side om tagudskiftning lå på /ydelser/tag. På den nye hjemmeside hedder den /tagudskiftning. Uden en 301 er den gamle adresse død, og alt det, Google havde lært om den, er væk. Med en 301 flytter det meste med.

Forskellen på de to: 301 er permanent og flytter værdien. 302 er midlertidig og flytter ingenting. Brug 302 når du mener det, altså en side, der kommer tilbage.

02

Hvornår du skal bruge den

  • Ny hjemmeside. Den vigtigste af dem alle. Hver eneste gammel adresse skal pege et sted hen.
  • Nye adresser. Når du rydder op i sidestruktur eller fjerner datoer og tal fra adresserne.
  • To sider om det samme. Slå dem sammen, og videresend den svage til den stærke.
  • Skift fra http til https. Og fra med til uden www. Begge veje skal pege ét sted hen.
  • Nyt domæne. Ved navneskifte eller fusion.
03

Sådan gør du det rigtigt

  1. Lav listen først.Træk alle adresser ud af den gamle side, før du slukker den. Search Console og et crawl af siden giver dig listen.
  2. Par dem én til én.Hver gammel side skal pege på den nye side om det samme emne. Ikke på forsiden.
  3. Brug 301, ikke 302.Og tjek, at det faktisk er en 301, der bliver sendt.
  4. Undgå kæder.A til B til C koster. Lad A pege direkte på C.
  5. Lad dem stå i mindst et år.Helst for altid. Gamle links og bogmærker lever længe.
  6. Tjek bagefter.Gennemgå listen igen efter en uge, og se i Search Console, om der kommer 404-fejl.

Til dig som håndværker

Skal du have ny side, så spørg bureauet, hvad der sker med dine gamle adresser. Får du ikke et klart svar, er risikoen, at du starter forfra på Google, selv om siden bliver pænere.

Til dig med en klinik

Skal du have ny side, så spørg, hvad der sker med adresserne på dine behandlingssider. Det er dem, patienterne har fundet i Google i årevis, og de er det eneste, der er svært at lave om.

04

De fire fejl, vi ser oftest

  • Alt peger på forsiden. Den letteste løsning og den dårligste. Google ser det som en 404, og kunden finder ikke det, han søgte.
  • Den gamle side bliver slukket først. Så kan listen ikke laves, og så er det gætteri.
  • Viderestillinger i lange kæder. Efter tre led holder Google op med at følge med.
  • Man fjerner dem efter et halvt år. Links fra andre sider lever i årevis.

Viderestillinger er en fast del af arbejdet, når vi laver en ny hjemmeside eller rydder op under SEO. Se også indlægget om gode sideadresser.

05

Spørgsmål og svar

Mister jeg placeringer ved en 301?

Normalt kun midlertidigt. Der kan være udsving i nogle uger, og så plejer det at rette sig, hvis parringen er lavet rigtigt.

Hvor længe skal viderestillingerne ligge?

Mindst et år, og helst for altid. De fylder ingenting, og gamle links bliver ved med at sende folk forbi.

Kan jeg nøjes med at sende alt til forsiden?

Du kan, men du mister både placeringen og kunden. Google behandler den slags som en side, der ikke findes.

Hvad er forskellen på 301 og 302?

301 er permanent og flytter værdien med. 302 er midlertidig og flytter ingenting. Brug 302 kun til sider, der kommer tilbage.

Hvordan tjekker jeg, at det virker?

Åbn den gamle adresse og se, om du lander det rigtige sted. Tjek derefter i Search Console, om der dukker 404-fejl op.

Læs videre

Læs videre,
hvor du slap

Se alle blogindlæg

Vil du hellere have det gjort for dig?

Vækstanalysen viser, hvad der er at hente i dit område. Gratis og uden binding.

Book en vækstanalyse