Spring til indholdet

Blogindlæg 5 min. læsning

WordPress

WordPress:
derfor bygger vi i det

Siden skal være din, også hvis vi stopper. Det er det, der afgør valget af system.

6 mdr. Resultatgaranti
20+ år Samlet erfaring
Ingen sælgere Kun specialister
Kort fortalt · Hjemmesideudvikling
  1. Siden er dinDu kan tage den med til et andet bureau.
  2. Ingen binding til systemetDu betaler ikke for at blive.
  3. God til SEODu har adgang til alt det tekniske.
  4. Plugins er farenFor mange gør siden langsom og usikker.

5 minutters læsning, uden fagsprog.

Virksomheder, vi har arbejdet for

  • De Grønne Elektrikere
  • SC Metal A/S
  • VillaVilla
  • MinKøbermægler
  • Prototal
  • CarMats Customs
  • Bodylab

WordPress | Derfor bygger vi i det

Opdateret · 5 min.

01

Den vigtigste grund

Kort sagtWordPress er et åbent system. Siden ligger hos dig, og du kan flytte den til et andet bureau uden at bygge forfra. Det kan du ikke i et lukket system.

Vi har overtaget sider, hvor kunden ikke kunne komme videre, fordi bureauet havde bygget i sit eget system. Man kan ikke flytte en side, man ikke ejer. Så enten bliver man, eller også begynder man forfra og mister sine placeringer.

Det er derfor, vi bygger i WordPress og skriver i handelsbetingelserne, at domæne, hosting og konti står i dit navn. Du skal blive, fordi det virker, ikke fordi du ikke kan komme væk.

02

Hvad med Wix og Squarespace?

De er hurtige at komme i gang med, og de er fine til en side, der mest er et visitkort.

  • Du kan ikke flytte siden. Du kan flytte dit domæne, men ikke selve siden.
  • Du har mindre adgang til det tekniske. Det går sjældent galt, men når det gør, kan du ikke selv rette det.
  • Du betaler for altid. Stopper abonnementet, forsvinder siden.

Til gengæld er de billigere i starten. Skal siden bare findes, er det et fornuftigt valg. Skal den skaffe opgaver, kommer du til kort.

03

WordPress og hastighed

WordPress har ry for at være langsomt. Det er sjældent WordPress, der er problemet. Det er temaet og de 34 plugins.

  1. Et let tema.Vi bygger ikke i et tema med tusind indstillinger, du aldrig bruger.
  2. Så få plugins som muligt.Hvert plugin er kode, der skal hentes, og et sted, hvor der kan opstå et hul.
  3. Billeder i den rigtige størrelse.Et telefonbillede på 6 MB skal ikke ligge på forsiden.
  4. Hosting i Danmark eller EU.Kortere vej giver hurtigere svar.

Resultatet kan måles. Se indlægget om Core Web Vitals.

04

Sikkerhed og vedligehold

WordPress er det mest udbredte system i verden, og derfor det, der bliver forsøgt angrebet mest. Næsten alle indbrud sker gennem et plugin, der ikke er opdateret.

  • Opdateringer hver måned. System og plugins.
  • Daglig backup. Og en, der er testet, ikke bare en, der findes.
  • Stærke adgangskoder og to faktorer. Også til redaktørerne.
  • Færre plugins. Hvert et, du fjerner, er et hul mindre.

Til dig som håndværker

Spørg, hvem der opdaterer din side, og hvornår det sidst blev gjort. Kan ingen svare, er det et spørgsmål om tid, før siden ligger nede eller er fyldt med reklamer.

Til dig med en klinik

Spørg, hvem der opdaterer siden, og hvad der sker med bookingmodulet, når den bliver opdateret. Det er dér, det går galt, og en klinik mærker det med det samme.

Vi bygger i WordPress under hjemmesideudvikling og passer siden bagefter under hosting, så opdateringer og backup ikke bliver dit problem.

05

Spørgsmål og svar

Er WordPress gratis?

Selve systemet er gratis. Du betaler for hosting, domæne, eventuelle plugins med licens og for at få siden bygget og passet.

Kan jeg selv rette i siden?

Ja. De fleste kan lære at skifte tekst og billeder på en halv time. Større ændringer er en anden sag.

Hvad hvis jeg vil skifte bureau?

Så tager du siden med. Domæne, hosting og konti står i dit navn, og en ny leverandør kan overtage uden at bygge forfra.

Er WordPress sikkert nok?

Ja, når det bliver opdateret. Langt de fleste angreb rammer sider, hvor plugins ikke er blevet opdateret i månedsvis.

Hvad med en webshop?

Det kan WordPress også, men det er et andet projekt. Skal du sælge varer online, så sig det fra start.

Læs videre

Læs videre,
hvor du slap

Se alle blogindlæg

Vil du hellere have det gjort for dig?

Vækstanalysen viser, hvad der er at hente i dit område. Gratis og uden binding.

Book en vækstanalyse